Billetter Generelt Camping Legeland Prisliste Placering
LEGELAND
Ved det legeland, der opbygges i forbindelse med Morsø Festival starter aktiviteterne allerede fredag formiddag. Der er det Store Legedag for dagplejebørn, børnehavebørn og sfo-børn i VIF-området. Om eftermiddagen gælder det skolebørn til og med 3. klasse. 

Hvis du har et barn som ikke går i dagpleje, børnehave eller SFO, har du og barnet alligevel mulighed for at deltage, hvis du tilmelder dig til Maibrit Lauridsen på telefon 96 10 46 45 senest tirsdag i uge 33.

Lørdag kan du tage børnene med til Morsø Festival. I Legelandet vil der i tidsrummet kl. 12.00– 22.00, være opsyn af voksne.

Morsø Festival er meget børnevenlig, og der er gjort meget ud af netop aktiviteter for børn.


Der bliver igen i år lavet en børnebar, hvor der bliver mulighed for at købe alkoholfrie forfriskninger i børnehøjde. Der er bl.a. mulighed for at købe slush ice.

De første 300 børn under 15 år får ved indgangen udleveret billet til gratis popcorn og is. Udleveres hele dagen hos Mr. Candyman mod aflevering af talon.

Legepladsen ved Morsø Festival består af blandt af en sandkasse, små scootere / cykler, hoppedyr, hoppebolde, Sørøverborg, alienborg, Junglebane, Gladiator, 4 par kæmpeboksehandsker, Jungle pop up, lille hoppeborg til de mindste, en kæmpe hoppepude på 100m², samt en fodboldbane.

Hoppeborgene vil kun være til afbenyttelse, hvis det ikke blæser.



Vi glæder os til at se dig.